Supervision
Kollegial supervision tager udgangspunkt i det daglige arbejde og praktiske
arbejdsrelaterede cases. Det sigter mod at afdække problemer og finde
skjulte ressourcer i den enkelte medarbejder og i gruppen. Det er en mulighed
for at skabe et bedre samarbejdsmiljø og for at udvikle den enkelte medarbejder
fagligt. Supervision kan rettes mod den enkelte i individuel supervision eller
mod et team af medarbejdere, hvor flere bliver involveret fx. som reflekterende
team eller ved episodeanalyse.
Supervision er en integreret del af at fungere professionelt som afspændingspædagog.
Vores styrke ligger blandt andet i, at vi tager det kropslige/følelsesmæssige
element med som del af supervisionen. Corpus Libre tilbyder at fungere som supervisor
for medarbejdergrupper i de virksomheder, vi samarbejder med. Vi tilbyder tillige
at arbejde som personlige coaches gennem individuel supervision.
|